Brumbazz

Historien om Brumbazz er så fin, velfortalt og velskrevet at jeg er helt blæst bagover. Den er lang, men det er godt at den er lang! Mens jeg læste, kunne jeg undervejs mærke hvordan jeg begyndte at glæde mig til det øjeblik, hvor brumbazz lærer at flyve. Men jeg kunne også mærke, hvordan et barn, som ikke er lige så trænet i at forudse hvordan en historie ender, vil sidde spændt og håbe på, at Brumbazz opdager at han godt kan flyve, inden bogen er slut. Men bogen er så meget mere, end historien om en Brumbasse der lærer at flyve. Det er alles historie. For lur mig om ikke både børn og voksne, kan genkende lidt af både Brumbazz og Flagstang, i sig selv. Vi er allesammen bange engang imellem. Og indimellem kommer vi alle til at føle os bedre end andre. Men så er der sådan nogle som Krage og Muldvarp - som på hver deres måde, får sagt det samme - flet næbbet og fokuser på det gode - fokuser på det vi hver især er og på det vi kan. Som pædagog og mor er jeg slet ikke i tvivl om, at bogen i den grad egner sig i den grad til højtlæsning, hvis man har bare en smule fornemmelse for dén kunst. Det ene ord tager det andet og den er enormt nem at leve sig ind i som oplæser, hvilket er nødvendigt, for der er intet publikum så ærligt, som en flok børnehavebørn. Der vil komme så mange gode samtaler ud af, at læse historien højt for børn, hvis man som voksen forstår at historien ikke slutter, når man lukker bogen.