DIY glimmer vaser
Hvem elsker ikke glimmer og blomster? I denne DIY kan du lære at lave de skønneste glimmervaser - perfekte til enhver glimmerglad blomstermodtager.
Det skal du bruge:
Tomme sylteglas (rengjorte)
Akrylmaling
Skolelim
Pensel
Glimmer
Spray lak
Garn/tråd/snor
Materialeliste
Find det online eller i din lokale Legekæden-butik | 365 dages byttegaranti i alle butikkerFremgangsmåde
Når dine vaser er klar, er det bare at skaffe nogle blomster – så er gaven klar!Trin 1)
Start med at male glasset (ikke bunden) i samme farve som det valgte glimmer
Trin 2)
Når malingen er helt tør, påføres et godt lag lim. Vi anbefaler Elmers eller Reflief Skolelim.
Trin 3)
Mens limen stadig er våd, drysses en god mængde glimmer rundt langs hele glasset. Sørg for at have en stor tallerken eller anden beholder nedenunder, til opsamling af overskydende glimmer.
Trin 4)
Når limen er tørret, aes overskydende glimmer forsigtigt af. Det overskydende glimmer kan genbruges. Har vasen nøgne pletter, kan du pensle ekstra lim og drysse med glimmer igen.
Når vasen er aet fri af overskydende glimmer, skal den lakeres, så den ikke drysser glimmer fremadrettet.
Trin 5)
Når lakken er tør, og du har tjekket at glimmeret holder, kan du dekorere toppen af glasset med snor, tråd eller bånd. Du kan bruge hamp sejlgarn for et rustikt udseende, silkebånd for et romantisk look eller farvet garn for et festligt og farverigt udtryk.
Start med at efterlade et godt langt stykke og vikle derefter snoren rundt, indtil du har dækket rillerne. Afslut med sløjfe eller knude.