Zam

Zams største ønske er at være en ganske almindelig dreng, men det er svært, når man er zombie, og de fleste er bange for en.

Zam børster tænder, vasker sig under armene, går i skole og laver sine lektier, og så bruger han rigtig meget tid på at øve sig i at gå som en helt almindelig dreng. En dag kommer Zam til at gøre det værst tænkelige og må endnu engang acceptere, at han ikke kan være en del af fællesskabet. Men hvem kan egentlig også være ven med en zombie?

Zam er en atypisk zombiebog, da historien fortælles fra zombiens synvinkel – en bog, der ligeså meget handler om at være uden for fællesskabet og om at føle sig forkert og afvist.

Pressen skriver:

»Med enkle, ligefremme sætninger, velvalgte lydord og rammende replikker maner forfatteren en billedstærk historie frem. Desuden fremstår »Zam« med en sjældent set velfungerede sammenhæng mellem bogens ydre udformning og tekstens handling.«

*****–  Kari Sønsthagen, Berlingske, 12. september 2015

»Zam er en usædvanlig zombiehistorie og en virkelig spændende fortælling, som kan sætte mange tanker og diskussioner i gang. «

– Stine Reinholdt Hansen, Weekendavisen, 18. september 2015

»Historien om Zam er uhyggelig på flere måder. Du kommer hurtigt til at forstå Zams følelse af ensomhed og hans brændende ønske om at kunne passe ind. Samtidig er handlingen i bogen også tankevækkende og skræmmende, hvis du tænker på hvordan livet kan være for dem der er anderledes og ikke passer ind i.«

– Lektør

»Bogen er både betagende og spændende. Den er ekstrem lærerig, meget relevant og får børn og unge til at se tingene i et større perspektiv.«

****– Hella Arman, Nordjyske Stiftstidende, 6. oktober 2015

»Wung-Sung serverer dog historien om Zam med humor, varme og kæmpestort sprogligt overskud. Man holder af og med den hjertensgode zombiedreng og hans evne til at se ind til det bedste i mennesker såvel som i zombier.«

***** – Sarah Louise Pedersen, Fyens Stiftstidende, 23. oktober 2015

»Uden de store armbevægelser får Jesper Wung-Sung skabt en sørgmodig stemning af noget bekendt. Det minder om noget fra tv, fra grænsehegnene, fra motorvejene. Forfatteren bider igennem ved at benytte en figur, som kun en (zombie) mor kan elske.«

***** – Steffen Larsen, Politiken, 25. november 2015