Derfor er sanseleg godt for børns udvikling

Der er noget helt særligt ved leg, man kan mærke mellem hænderne. Når børn former Play-Doheller lader Kinetic Sand glide mellem fingrene, bliver følesansen en aktiv del af legen. Her er der plads til at undersøge, eksperimentere og skabe – og samtidig træne færdigheder, der er vigtige for barnets udvikling.

Redskaber, der hjælper legen på vej 

Play-Doh-sæt med forme, ruller og andre redskaber giver barnet flere muligheder for selv at gå på opdagelse i legen. Redskaberne gør det nemt at komme i gang og kan inspirere til nye idéer, uden at en voksen behøver sætte legen i gang. Samtidig får barnet mulighed for at øve finmotorik, koncentration og selvstændighed.

Fri leg med Kinetic Sand 

Kinetic Sand inviterer barnet til selv at bestemme, hvad legen skal udvikle sig til. Sandet kan formes, bygges op og trykkes sammen igen, så nye idéer hele tiden kan tage form. Den åbne leg giver plads til både fantasi og fordybelse og gør det nemt for barnet at eksperimentere og lege selvstændigt i sit eget tempo. 

Når sanseleg møder hverdagens oplevelser 

Play-Doh-sæt inspireret af ting, barnet kender fra hverdagen, giver legen en genkendelig ramme. Med alt fra en smoothie-mixer og et kamera til kager og andre kreative kreationer kan barnet bearbejde oplevelser og skabe sine egne historier. På den måde kombineres den sanselige leg med fantasi, kreativitet og begyndende rolleleg. 

Når børn mærker, former og udforsker 

Sanseleg giver børn mulighed for at opleve verden gennem kroppen. Play-Doh kan klemmes, rulles og formes, mens Kinetic Sand har sin helt særlige konsistens, der både kan flyde mellem fingrene og samles til figurer og konstruktioner. De forskellige sanseoplevelser vækker nysgerrighed og inviterer barnet til at gå på opdagelse. 

Når små hænder ælter, former og bygger, trænes samtidig håndens og fingrenes bevægelser. Det kan være med til at styrke finmotorik og hånd-øje-koordination – færdigheder, barnet bruger i mange andre aktiviteter. 

Samtidig er der næsten ingen grænser for, hvad materialerne kan blive til. En klump Play-Doh kan forvandles til alt fra fantasimad til farverige figurer, mens Kinetic Sand kan blive til slotte, landskaber og små verdener. Barnet bestemmer selv, og netop den frie, sanselige leg giver god plads til både fordybelse, fantasi og kreativitet. 

Læs også...

Skærmfri leg
Lær din Peekimo at kende – en lille ven med stort humør

Lær din Peekimo at kende – en lille ven med stort humør

Mød Peekimo – den interaktive lille ven, hvor omsorg, følelser og venskab bliver en del af legen. Se, hvordan barnet gennem leg kan lære sin Peekimo at kende og få venskabet til at vokse.

Udvikling
Legetøjsrotation – sådan skaber du en god base for leg

Legetøjsrotation – sådan skaber du en god base for leg

Mere legetøj er ikke nødvendigvis lig med mere leg. Med legetøjsrotation kan du skabe et mere overskueligt udvalg og give barnet mulighed for at genopdage sit legetøj og bruge det på nye måder. 

Udendørs leg
Magisk vandleg - badelegetøj, der vækker nysgerrigheden

Magisk vandleg - badelegetøj, der vækker nysgerrigheden

Gør badet, poolen eller soppebassinet endnu sjovere med Robo Alive og Pets Alive. Figurerne aktiveres, når de kommer i vand, og begynder at svømme næsten som rigtige dyr. Oplev badelegetøj, der væk...