Lav en mobilholder af selvhærdende ler

Giv din mobil en fast plads i hjemmet med en hjemmelavet mobilholder af selvhærdende ler. Inspireret af JoBo – Joy of Being Offline – hjælper den dig med at behandle mobilen som en fastnettelefon: Læg den fra dig, og nyd tiden væk fra skærmen. Dekorér holderen med maling og små mønstre, så den passer perfekt ind i dit hjem.

Sådan gør du

  • Læg telefonen på et stykke pap, og tegn omridset
  • Klip pappet ud, så du får en skabelon i samme størrelse som telefonen.
  • Rul selvhærdende ler ud til en jævn plade, og læg papskabelonen ovenpå.
  • Fold leret omkring pappet, så der dannes en lomme, hvor telefonen senere kan stå.
  • Glat kanter og overflade med fingrene.
  • Lad leret tørre helt, og fjern derefter papskabelonen.
  • Mal mobilholderen i den ønskede farve, og lad malingen tørre.
  • Dekorér mobilholderen med små hjerter, blomster eller andre motiver med tuscher eller maling.