Lav en farverig solfanger med perler

Leder du efter en hyggelig kreativ aktivitet, som både børn og voksne kan være med til? Så prøv at lave en hjemmelavet solfanger med perler. Den er nem at lave, kræver kun få materialer og bliver en flot dekoration til haven, altanen eller terrassen.

Sådan gør du

Brug en gren eller et stykke drivtømmer som base, træk farverige perler på snore i forskellige længder, og bind dem fast. Når solfangeren hænger ude, glitrer perlerne smukt i sollyset og bevæger sig let i vinden – en lille farverig detalje, der spreder sommerstemning. 

Det skal du bruge: 

  • En gren eller et stykke drivtømmer 
  • Snor og perler - helst i forskellige farver og størrelser 

 

Det er en skøn aktivitet til en solrig eftermiddag, hvor børnene kan udfolde deres fantasi, øve finmotorikken og skabe noget, de kan glæde sig over hele sommeren.