Lisbeth Vibjerg Kallestrup
Jeg er 49 år og mor til 2. Bogens handling tager udgangspunkt i mit eget liv. Mit liv og mine pigers barndom var i en periode præget af psykisk vold, da deres far blev psykisk syg. Vi er skilt, men han støtter denne bog. I bogens fortælling trækker jeg desuden på 10 års erfaring som pædagogmedhjælper i SFO og børnehave, hvor jeg har stiftet bekendskab med børn fra andre familier, som på den ene eller anden måde også er eller har været præget af dysfunktionalitet. Her har jeg set, at børnene har brug for fortællinger at spejle sig i, og bogen kan bruges til at starte den samtale.