LegekædenHer starter legenVandpleje guide

Vandpleje guide

LEG_Udendørs leg_Vandpleje

5 trin til pleje af din pool

Når den danske sommer viser sig fra sin bedste side, så er en pool eller et bassin i baghaven helt perfekt. En pool byder op til nedkøling og leg - såfremt vandet er rent og indbydende. Vi giver dig ren besked om korrekt pleje og giver dig et nemt og overskueligt overblik.

Punkt 1: PH-værdien skal ligge mellem 7,0 og 7,4

Det allervigtigste, når det kommer til korrekt vandpleje, er vandets pH-værdi. Start derfor altid med at måle og justere pH-værdien. Vi anbefaler at tilstræbe en værdi på 7,2.

Punkt 2: Desinficer vandet

Der bliver løbende tilført snavs og bakterier til vandet. For at undgå, at disse bakterier formerer sig, er det vigtigt at benytte vandplejemidler til løbende desinfektion. Vandplejemidler omfatter produkter, som er baseret på hhv. klor, bromin og aktivt ilt. Mængden afhænger af vandets pH-værdi, samt hvor udsat vandet er for solbestråling - i disse tilfælde kræver det en højere dosis end ellers. Det samme gælder i højsæson, når flere forurenende elementer kommer i vandet (græs, solcreme, hår mv.) 

Punkt 3: Forebyg belægninger og misfarvninger

Den rette mængde KlarPool i vandet, vil være med til at forebygge dannelse af belægninger på poolens bund og sider. Varmt vand og sol bidrager til disse belægninger. Belægninger er slimdannende mikroorganismer, der giver grobund for bakterieudvikling.

Punkt 4: Der skal mere til end vandplejemidler

Det er ikke nok at bruge vandplejemidler, for at holde vandet frisk og rent. Det er også nødvendigt at løbende filtrere og cirkulere vandet, samt løbende fjerne nedfald og urenheder. Der findes en række praktiske produkter til dette formål, såsom bundstøvsugere, teleskopstænger overflade- og bundnet m.fl. Anvendes dette udstyr, mindskes behovet for kemisk vandpleje samt slitage på poolens filterpumpe.

Punkt 5: Efterbehandling

Når sommeren går på hæld og vejret bliver køligere, så er det på tide at pakke poolen væk, da den ikke må stå ude i temperaturer under 4-5 grader. Det er vigtigt at hænge poolen til tørre, inden den pakkes sammen, da du på den måde sikrer den bedst mulige stand, når poolen skal pakkes ud igen til næste sommer. Et godt tip er, at opbevare poolen hævet over jorden, så du ikke risikerer, at gnavere bider hul i den.